Har du abonnementer, du ikke bruger til noget?

September 1, 2010 by admin
Filed under: Gå ikke i fælden! 

Ja i bund og grund lyder som en halvdårlig ide – ikke desto mindre er det ikke helt ualmindeligt. Der findes et utal af magasiner på markedet – og de slås om kunderne. Derfor sender de hele tiden abonnementstilbud ud, som er yderst fristende, Og mange lader sig friste til at begynde et abonnement. Måske fordi de første 3 numre er superbillige. Måske fordi de får et eller andet oven i handlen. Det er tilbud til dumpingpris og jeg er ret sikker på at man regner mede, at abonnenterne bliver hængende.

Næste måned….

Nogle af interesse – nogle fordi de ikke lige får det meldt fra igen. Og indtil de gør det bliver bladet ved med at komme – og de bliver ved med at betale. Jeg tror mange kender det. Herregud, de 79 kroner, det går jo nok. jeg afmelder det næste måned. Eller…..? Det er meningen, at du skal glemme. Det er det, forlagene kalkulerer med. Nogle opdager, at de gerne vil beholde bladet og det er reelt nok – andre glemmer ganske enkelt at melde det fra. Hvis de pågældende forlag skulle leve af intro-tilbudende, ville deres forretningsgrundlag være yderst spinkelt.

Husk at afmelde

Du skal derfor lægge rigtigt godt mærke til, hvornår du skal afmelde abonnementet – hvis du ikke ønsker at fortsætte. Læg desuden mærke til, hvordan man afmelder. mange af forlagene gør det ikke just nemt. Jeg har flere gange stået og ringet til det nummer, man skulle afmelde på -  men telefonen blev taget af en telefonsvarer. Det tog en krig før jeg kom igennem. Senere, da jeg regnede med, at der var sket afmelding blev bladet – med tilhørende opkrævninger ved med at komme.

Det er derfor en god ide at kunne dokumentere, at man har afmeldt. Så kan forlaget ikke kræve penge. Ellers ender det påstand mod påstand. Siden da har jeg tænkt mig ekstra om før jeg bestiller noget. Man skal helst ikke falde for noget, bare fordi det er billigt. “Uimodståeligt billigt”. Men er det i bund og grund noget du ellers ikke ville købe, er det måske en god ide at spare dig selv pengene og bøvlet?

Ofte falder man for en eller anden gave, der følger med. Måske betaler du i virkeligheden for et magasin, du ikke gider læse – og en gave man ikke har brug for?

Comments

Tell me what you're thinking...
and oh, if you want a pic to show with your comment, go get a gravatar!