Halspastiller til halv pris?
Filed under: Pris og kvalitet, Sammenlign priser - spar penge, Spar penge på dagligvarer og indkøb
Halspastiller er en ting, som mange af os bruger en del af – og det ikke kun når vi har ondt i halsen. Men mange kvier sig lidt ved prisen, der let kommer op på 13-14 kr. for 2 små-bitte pakker Läkerol eller lignende. Det giver en kilopris på op mod 300 kr. Står man i supermarkedet og laver det regnestykke, er man da lige på nippet til at lægge dem tilbage hvor de kom fra.
De dyre halspastiller
Helt billige bliver de nok aldrig, halspastillerne. Men jeg har da fundet et alternativ til Läkerol, Delfol og hvad de nu eller hedder – til den halve pris. Holder vi os til de kendte mærkevarehalspastiller, får vi nemt indtrykket af, at så meget koster den slags altså bare. For de koster det samme – stort set uanset hvor man køber dem.
Discount-halspastiller koster kun det halve
Der findes faktisk en discountversion af halspastillerne, som skal konkurrere med Läkerol – og hvad de andre ellers hedder. Det er de tyske supermarkedskæder, der fører dem i deres sortiment. Det er altså kun noget, du kan købe i Aldi eller Lidl. Det er ganske udemærkede halspastiller – og prisen er cirka det halve af den, du plejer at betale for de gængsre halspastiller.
Om de smager ligeså godt, er vel altid et godt spørgsmål? Jeg synes de gør, men man kan jo ikke sige, at det er præcis samme produkt. Til den halve pris – altså i stedet en kilopris på under 150 kr. synes jeg, de er særdeles konkurrencedygtige.
Halspastiller – smag og behag
Og det der med smagen, er der kun en måde at afgøre på. Prøv dem – og vurder selv, hvad du synes. Netop på dette område, er det svært at snakke om kvalitet. Det er mere et spørgsmål om smag og behag. Og priser – ej at forglemme!
-
Comments
Tell me what you're thinking...
and oh, if you want a pic to show with your comment, go get a gravatar!
